fredag, december 14, 2007

Håndtryk

Så har Biskop Karsten Nissen truffet sin beslutning angående håndslag. Det blev et nej til de ordinander, der ikke vil give håndslag.


Nogle på folkekirkens højrefløj vil nok brokke sig over manglende rummelighed. I spørgsmålet om kvindelige præster er jeg helt enige med modstanderen på folkekirkens højrefløj. Jeg er også helt enig i, at man ikke kan give håndslag til en kvindelig præst ved ordinationen. Jeg mener blot heller ikke, at man kan give håndslag til en mandlig præst eller biskop, der er tilhænger af kvindelige præster eller anden vranglære.

Men betyder det, at trossamfund skal være rummelige. Nej, et trossamfund skal ikke være rummeligt. Religionsfrihed er netop frihed for alle religioner og trossamfund til ikke at være rummelige, så længe de ikke krænker andres frihed. Når et trossamfunds ret til ikke at være rummelig mistses, mister vi også religionsfriheden.

Der er ikke tale om forfølgelse, når rummeligheden i et trossamfund begrænses af trossamfundet selv, som det idag er sket i Viborg stift. Tværtimod ville der være tale om forfølgelse, hvis staten ikke tillod et trossamfund selv at afgøre, hvem der har adgang til dens embeder. Og er man uenig i trossamfundets lære og ordninger, kan man selvfølgelig ikke være forkynder og præst i det.

Det store problem består derfor i stedet i, at den såkaldte højrefløj insisterer på at blive i et trossamfund, som den ikke deler lære og praksis med. Når den så begynder at sætte grænser tilfældige steder (som ved håndtryk til kvindelige præster frem for til alle vranglærere), er der jo dybest set tale om en tilfældig diskrimination for ikke at sige decideret mandschauvinisme. Biskoppen, der ordinere disse kvinder begår en mindst lige så stor synd som disse kvinder - og det samme gør de mandlige præster og ordinander, som deltager. Det kirkelige fællesskah og dermed håndtryk ved ordinantionen bør nægtes til alle disse - og ikke kun til en enkelt gruppe.

Jeg kan derfor - borgerligt set - godt forstå, at nogen bliver sure, når højrefløjsteologer insisterer på at lade sig ordinere i en kirke, hvor de ikke anerkender deres kollegers embede.

Hvis man er uenig i folkekirkens ordinationspraksis, bør man forlade den. Det er både det bibelsk rigtige og det borgerligt mest ærlige at gøre.


5 kommentarer:

Linealis sagde ...

Hvordan er situationen i den danske folkekirke i dag i forhold til situation i kirken da Luther indledte reformationen? Måtte Luther ikke netop smides ud?

Pastor Sørensen sagde ...

Luther blev ikke smidt ud af Romerkirken. Da han brændte den kanoniske lov, afbrød han fælleskabet med Romerkirken. Man må huske, at der ikke var noget kirkekontor dengang. Senere viste Luther samme praksis overfor Zwingli, da han nægtede ham broderhånden i Marburg.

Jesper Veiby sagde ...

Magnus, selvom jeg er uenig med dig i det konkrete spørgsmål, må jeg give dig ros for at være konsekvent. For du har jo indlysende ret i, at det er selektivt og uforståeligt, at håndslag til den ene er ok, og ikke til den anden. ;-)

Linealis sagde ...

@Jesper: Hvordan forstår du selv håndtrykket? Markerer det et ællesskab og kan man tænke sig en situation (ifm. ordination), hvor det vil stride mod samvittigheden at markere dette fællesskab?

Jesper Veiby sagde ...

@linealis: Joh, jeg tolker vel også håndtrykket som et "velkommen i fællesskabet af præster", og dermed en anerkendelse af fællesskabet. Men man ER jo en del af fællesskabet, blot man er præst i folkekirken. Så har man jo samtidig valgt at være medlem af en kirke, som står for alt dette, man er så inderligt imod.

Så jeg synes, at man har en besynderligt fungerende samvittighed, hvis den forbyder en af give hånden til en kvindelig præst, men helt fint tillader en at være præst og få sin gode løn i en kirke, som f.eks. tåler vantro præster og alt muligt andet skidt.