Netbog om luthersk liturgik -kirkeåret

http://members.ozemail.com.au/%7Esmithhp/resources/studies/hebart.htm

Her er nogle noter fra den tidligere amerikansk luthersk teologiprofessor Herbart, som jeg selv finder nyttige at repetere liturgiens teologi efter. Jeg har netop læst afsnittet om kirkeåret generelt og særligt advent i forbindelse med forberedelse af gudstjeneste til 1. søndag i advent, hvor vi begynder et nyt kirkeår.

Han gør opmærksom på, at kirkeåret indeholder hele frelseshistorien, hvilket er godt at blive gjort opmærksom på i ugen mellem to kirkeår. Her er lidt, blandet med mine egne reflektioner:

Kirkeåret begynder med advent, hvor vi særligt tænker på tiden fra skabelsen til Kristi komme, dernæst Kristi fødsel og gerning, Jul, åbenbaring ag hans herlighed i Helligtrekongertiden(epifani), hans lidelse, død (faste og langfredag) og opstandelse (påsken), himmelfart, og udgydelsen af Helligånden. Dernæst fejres kirkens tid, hvor vi sidder for Jesu fødder og lytter til hans undervisning, som vi nu lever i (trinitatistiden), som i de sidste søndage i trinitatis peger mere og mere på Kristi andet komme - tænk på verdensdommen i søndags.

På den måde når kirkeåret omkring hele frelseshistorien og den kristne tro, så der er ingen grund til at forsøge at opfinde den dybe tallerken igen ved at afskaffe kirkeåret og blot prædike over selvvalgte tekster. Med vores to tekstrækker er der da også mulighed for variation.

I adventstiden kan man derfor overveje at prædike over de gammeltestamentlige tekster og måske kunne disse varieres mere, så man når omkring flere messianske profetier, f.eks. til ugedagsgudstjenester.

Luther og musikken

Hvilken musik bør man bruge i gudstjenesten. I en tid, hvor begrebet 'lovsang' er blevet en genrebetegnelse for blød pop med stærk emotionelle melodier og tekster, der mere forsøger at udtrykke den lovsyngendes følelser end pege på Guds frelsergerninger, kan det være en god ide at besinde sig på, hvordan musik bør bruges i gudstjeneste- og kirkesammenhæng.

Musikken har altid haft en vigtig rolle i Den Lutherske Kirke. Luther kaldte den 'menneskenes følelsers herskerinde og styrer' og gav den den højeste plads efter teologien. Musikken kan drive menensker til både dyer og laster. Luther vægter på den måde musikken langt højere end moderne tiders eksistentialistiske musiksyn, hvor man ikke anser musikken som noget, der kommunikerer noget.

E. Thestrup Pedersen skriver i "Nattergalen fra Wittenberg' p. 28 :

'Det drejer sig for Luther i musikken ikke om, at følelsen af sorg og glæde finder sit udtryk, endnu mindre om, at mennesket skal bruge musikken til at svælge i egne følelser. Musikken viser hen til alle virkelige glædelige følelsers objektive grund: til Guds godhed. På denne måde kan musikken tjene Guds ord. Kun således står musikken ved siden af teologien, ikke bare som ramme om den.'

Reuning skriver i artiklen 'Luther and music' (Concordia Theological Quarterly (CTQ) vol 48, nr. 1 jan 1984):

One of the most frequent themes in Luther's writings was that
music, independent of any text or other influence, is a unique
dynamic that either reinforces or undermines the meaning of the
words.

Reuning fortsætter med at beskrive de to former for emotionel kommunikation, som musik kan udøve: den dionysiske og den apollononiske:

Music that communicates emotions with a Dionysian force is
that kind which excites us to enjoy our emotions by being
thoroughly involved or engrossed in them with our entire person.
Our enjoyment oft he emotion then becomes ego-directed, driven
by the desire for self-gratification.

Og videre:

Under Apollonian influence our emotions are viewed empathically or contemplatively in a more detached fashion, so that they might always be subject to our discretionand judgment.
Since the major point of the Reformation, as of Scripture itself,
was to turn man away from everything within himself as the
source of hope and assurance of salvation - to the grace of God
alone, earned for us by Christ Himself - it was logical for
Lutherans to use Apollonian music

I en anden artikel 'Confessional music' ( fra CTQ vol. 44 nr. 4 1980) skriver han bl.a. om de lutherske fædre p. 214:

They employed a kind of music that emphasized
the content of the words - in fact, a craft molded by the
words, an idiom designed to deal interpretatively with the text, a
music that preached.

Og videre:

To summarize, in Luther's day, as in our own, music served two
primary functions: (1) to get physical and outward emotional
response, and (2) to encourage an enduring response of the mind
and heart.

Den første form for musik forbinder Reuning med sværmerne, hvis fokus netop var menneskets følelser, mens den anden form for musik er den, den lutherske kirke har brugt, hvor fokus er på teksten og melodien er en tjener for teksten.

Musikken skal bære forkyndelsen af ordet i teksterne og tjene disse. Ordet er det ydre ord, som meddeler objektivt indhold og ikke blot en følelsesappel. Derfor må kirken bruge apollonisk musik til at bære ordet.

For en tilbagevisning af myten om, at Luther brugte værthussange som baggrund for bl.a. 'Vor Gud han er så fast en borg', se dette svar(s. 4).

Se Desuden Klemet I. Preus 'The FIre and the Staff' CPH 2004 p. 150-161, et afsnit med overskriften ' Music ind the Church', hvor han forholder sig til brugen af bl.a. popmusik i kirken.