Svar: BIBELSK / Jesper Veiby: Kristne tillægsregler

BIBELSK / Jesper Veiby: Kristne tillægsregler

Dette er en fortsættelse af debatten om kvinders stemmeret. Jeg er for så vidt ikke så uenig i Jespers generelle betragtninger om tillægsregler. Som lutheraner er jeg imod, at man binder samvittighederne med regler, der ikke kan begrundes bibelsk.

Uenigheden består i, om et nej til kvinders stemmeret kan begrundes bibelsk og så består den nok også i, om logiske slutninger fra biblen har samme autoritet som biblen. Det mener jeg.

Jeg er desuden uenig i følgende udsagn

Det er derimod at gå i selvsving, hvis man bruger al sin tid på dette ene emne, og finder det vigtigt at gruble over, om alle mulige afledte spørgsmål, f.eks. om kvinders stemmeret på en eller anden måde kan tolkes som værende i strid med Skriften.

Umiddelbart, synes jeg nu at Jesper Veiby virker til at have brugt mere tid på dette spørgsmål end undertegnede, som kun har haft et indlæg på bloggen indtil denne debat - og faktisk har skrevet en del ting på min blog efterhånden.

Jesper Veiby fortsætter med at harcelere over en masse ting, som jeg ikke har udtalt mig om.

Til sidst vender han så tilbage til noget relevant, nemlig forskellen ml. luthersk og ikke-luthersk lære om Kristus og nadveren, som han sætter på linje med diverse mere eller mindre pietistiske regler.

Han skriver:

Og i stedet for blot at fastholde det simple dogme, har man følt et behov for at formulere tillægsdogmer, tillægsregler, for at sikre at man udtrykte sig helt i overensstemmelse med, hvad man i en given sammenhæng måtte mene.

De eneste, der har følt behov for at lægge noget til det enkle dogme er reformerte og papister. Den lutherske kirke har blot fastholdt ordenes enkle og ligefremme mening -'dette er mit legeme', 'I ham bor hele guddomsfylden legemligt'. Det er vranglærerne, der har nødvendiggjort præciseringer heraf for at værne mod vranglæren.

Og jeg vil da lige tilføje, at jeg gerne skal diskutere det med dig over en øl - så længe det er en god en.

Svar: BIBELSK / Jesper Veiby: Antikrist 2

BIBELSK / Jesper Veiby: Antikrist 2

Jeg fortsætter debatten med Jesper Veiby om Antikristen.

Jesper indrømmer, at der findes antydninger af læren om Antikrist andre steder end i Åbenbaringen. Han overser helt min pointe, nemlig, at det rent faktisk er andre steder end Åbenbaringen, der taler ligefremt om Antikrist(bl.a. bruger udtrykket) og ikke er billedtale.

Han overser desuden det faktum, at Johannes' Åbenbaring er et antilegomena-skrift, hvis apostolicitet var betvivlet i oldkirken. At bruge en uklar og modsagt skrift til at fordunkle andre klare og sikre skriftsteder, er et udtryk for biblicisme. Nej, lad klare tekster i de uimodsagte skrifter oplyse billedtalen i modsagte skrifter.

Apostlen Johannes kalder enhver, som fornægter at Jesus er Kristus kommet i kød antikrist. Det er er frelserværket, antikristen benægter. Og det er det, pavekirken benægter.

At kalde Tridentinerkoncilets fordømmelse af retfærdiggørelsen ved Kristi tilregnede retfærdighed alene samt den reformerte fornægtelse af indkarnationen for 'spidsfindig teologiske ueniged" må siges at være en underdrivelse af dimensioner.

Jeg benægter desuden ikke, at antikristen vil have stor verdslig magt. Det havde han indtil han blev afsløret ved reformationen og den er ikke fuldt ud aftaget i dag heller.

men hans åndelige magt er langt værre. Og den er langt farligere end ulve i ulveklæder. Det er ulve i fåreklæder Jesus advarer os imod i Matth. 7, og ikke åbenbare hedninger. Og det er Guds tempel, kirken, antikristen skal sidde i. Dette har jeg påvist på bagrund af Den Hellige Skrift i mit sidste indlæg.

Svar: BIBELSK / Jesper Veiby: Major on major things!

BIBELSK / Jesper Veiby: Major on major things!

Endnu et punkt, hvor Jesper Veiby og jeg er uenige. Dét, Jesper Veiby konkret angriber her, er dog ikke mit synspunkt, men mit 'Fokus' derpå, som han sammenligner med farisæernes forhold til lovens bud. I stedet henviser han til evangelisation og diverse karismatiske fænomener, som han formentlig mener, skulle svare til de tegn og undere, som fulgte profeter og apostle indtil åbenbaringens fuldendelse med den sidste apostels død.

Han henviser til Matthæusevangeliet 23,16-27 og synes at mener, at denne tekst lægger op til, at man ikke skal tage mindre spørgsmål så højtideligt, men Jesus siger faktisk: Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. Jesus siger også i missionbefalingen, at vi skal lære folkeslagene alle hans bud. I sidste ende handler det om tilliden til Guds klare ord og lydigheden imod det.

Kvindens myndighedsunderordning under manden er skriftmæssigt begrundet, og enhver kristen må overveje, hvordan hjem og kirke bør indrettes, så dette autoritets- og ansvarsforhold respekteres. I denne konkrete sag drejer det sig dybest set om Guds skaberordning. Ligestillingsideologien er dybest set en gnostisk fornægtelse af Guds skabelse af mennesket. Ligestillingsideologiens fornægtelse af Guds ordninger for kønnene er en trussel mod ægteskaber og mod kirken.

mvh. Pastor Sørensen

Svar: BIBELSK / Jesper Veiby: Antikrist

BIBELSK / Jesper Veiby: Antikrist

Jesper Veiby argumenterer her imod det blogindlæg, hvor jeg bekræfter den evangelisk-lutherske lære om antikristen, nemlig at Antikrist er identisk med paveembedet.

For at afgøre spørgsmålet, må vi gå til Den Hellige Skrift. Læren om antikrist bygger først og fremmest på flere tekster i 1. Johannesbrev, herunder 1. Joh. 2,18 samt 2. Thess. 2,3-12. Jesper Veiby bygger primært sine argumenter på Johannes Åbenbaring, hvori han mener at kunne identificere nogle af billederne med antikristen. Jeg mener ikke,a t læren om antikrist kan bygges på Åbenbaringens billedtale, dels fordi det er billedtale og derfor må forstås i lyset af Skriftens klare udsagn og dels fordi Johannes Åbenbaring er et af de modsagte skrifter, hvis kanonicitet og apostolske oprindelse var betvivlet i oldkirken, hvorfor man ikke bør bygge dogmer alene på udsagn heri.

Jesper Veiby hævder først, at Antikrist ikke er en institution, et embede eller en åndelig indflydelse. Der er dog intet i 2. Thess. 2,3-12 eller de andre tekster, der modsiger, at der kan være tale om et embede, inklusiv embedsindehaverne. I 2. thess. 2,3-12 fremgår det endda, at allerede på apostelens tid virkede 'lovløshedens hemmelighed' i forbindelse med at 'lovløshedens menneske' skal åbenbares. Der er tale om en kraft, der allerede eksisterer, men som skal blive åbenbaret.

Dernæst argumenterer Jesper Viby for, at Antikrist skal være en verdenshersker og ikke en religiøs leder. I 2. thess. 2,3-12 står der dog, at han skal sidde i 'Guds tempel', dvs. den kristne kirke, for det jødiske tempel er ikke mere Guds tempel. Guds tempel bruges af Paulus i både 1. Kor 3,16-17 og 2. Kor 6,16 om den kristne kirke. I 1. joh. 2,18-26 fremgår det også klart, at antikristen er kulminationen på mange antikrister, som alle er udgået af den den kristen kirke, men ikke er af den. Det er dem, der fornægter Jesus Kristus. Af 1. Joh 4,1-3 fremgår det også, at antikristerne er falske profeter og ikke verdslige herskere.
Både antikristerne og Antikrist er altså en vranglærer, som udøver deres gerning i den kristne kirke, hvor de leder menensker vild fra den retfærdiggørende tro på Jesus Kristus. Kender man evangeliet om syndernes forladelse i Jesus Kristus og den romersk-katolske fornægtelse heraf, er det indlysende, hvem antikristen er.

Jesper Veiby argumenterer videre for, at antikristen ikke kan være en fortidig/afdød person. Det er jeg for så vidt enig i. Pavedømmet består også endnu og skal bestå indtil Kristus kommer synligt, hvor det skal tilintegøres, jvf. 2. Thess. 2,8.

Jesper Veiby konkluderer med at henvise til diverse politiske forbrydere og kulter som små antikrister. Men hvorfor skulle Skriften dog advare den kristne menighed så skarpt mod disse, som kun kan slå legemet ihjel men kun har begrænset magt over sjælene. Pavedømmet er en langt større fare, for det bedrager kristne til at stole på deres egne kræfter og deres egen gerninger i stedet for Jesu tilregnede retfærdighed alene. Ens billede af antikristen modsvarer ens billede af Kristus, og dermed af frelsen. Ser man frelsen som bestående i dennesidig herlighed, synlig kraft og hellighed, så vil man også se antikristen som en verdslig magt og fordreje Skriften til at sige det samme. Men ser man frelsen som Jesu tilregnede retfærdighed, at Gud tilregner os Jesu Kristi fortjeneste ved hans stedfortrædende lydighed og straflidelse, da må antikristen også være én, der vil berøve kristne trøsten heri. Og der er, hvad Pavedømmet gør. Det er også, hvad andre vranglærere gør, f. eks. når de ligesom pavedømmet tiltror menensket en fri vilje til at nærme sig Gud og hjælpe til ved sin egen omvendelse, eller når de sammenblander helliggørelse og retfærdiggørelse på anden vis.

mvh. Pastor Magnus Sørensen

Leuenbergkonkordien

I 2001 underskrev den danske Folkekirke Leuenbergkonkordien, hvilket var den direkte anledning til min udmeldelse af Folkekirken. Stadigvæk, mange år efter, er der ikke kommet nogen reaktioner fra såkaldte bibeltro i folkekirken.

Åbenbar gudsfornægtelse og moralske spørgsmål, vil man gerne markere sig om.. Men her, hvor det er evangeliets trøst i læren om Jesu to naturers personenhed, læren om dåbens genfødende virkning og Jesu legemes og blods sande nærvær i brød og vin, har man ikke reageret.

De eneste reaktioner, jeg har set er en udtalelse fra Fællesskabet Kirkelig Fornyelse sammen med Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse. De teologiske institutioner MF og DBI har ikke reageret og det nye Evangelisk-Luthersk Netværk har heller ikke mig bekendt udtalt sig om dette spørgsmål.

Er den såkaldte bibeltro fløj overhovedet luthersk, eller er den i virkeligheden blevet en fællesprotestantisk evangelikal bevægelse. Jeg tillede det spørgsmål, da jeg meldte mig ud af folkekirken. Årene, der er gået uden reaktion og hvor samarbejdet med f.eks. Dansk Oase er blevet tættere og den reformerte påvirkning kun er tiltaget, har vist, at jeg gjorde ret i at stille spørgmålet.

Svaret har historien givet: Den folkekirkelige højrefløj er ikke en konfessionel luthersk bevægelse, men en unionistisk pietistisk bevægelse, som først og fremmest vil værne om en moralforståelse og en fromhedstype og ikke om den evangelisk-lutherske lære.

Havde den villet det, så havde der været en langt større reaktion imod Leuenbergkonkordien, ligesom den preussiske union i 1800-tallet også fik lutheranere til at reagere og enddog gå i fængsel eller lade sig forvise for ikke at have gudstjenestefællesskab med reformerte. Idag løfter man knap nok øjenbrynet.

Se den udtalelse, jeg udarbejdede om Leuenbergkonkordien for den Evangelisk-Lutherske Frikirkes daværende præstekonvent, og som jeg stadig står ved:
Leuenbergkonkordien: Udtalelser fra Den evangelisk-lutherske Frikirke

Uddrag af visitationsartiklerne

Hermed et uddrag, som er yderst relevant, hvor den lutherske nadverlære benægtes af så mange, der kalder sig lutheranere, hvis de da overhovedet har kendskab til den:

Om den hellige nadver
Vore kirkers rene og sande lære om den hellige Nadver:
1.At Kristi ord: ”Tag det og spis det; dette er mit legem; tag det og drik det, dette er mit blod” skal forstås enfoldigt og bogstaveligt, som de lyder.
2.At der er to ting til stede i sakramentet, som gives og modtages sammen med hinanden: en jordisk, hvilken er brød og vin; og en himmelsk, hvilken er Kristi legeme og blod.
3.At denne (forening, uddeling og modtagelse) sker hernede på jorden og ikke oppe i himmelen.
4.At det, der uddeles og modtages, er Kristi sande, naturlige legeme, som har hængt på korset, og det sande, naturlige blod, som har flydt fra Kristi side.
5.At Kristi legeme og blod ikke kun modtages åndeligt med troen, hvilket også kan ske udenfor nadveren, men dér sammen med brødet og vinen [modtages] med munden, dog på en uudforskelig og overnaturlig måde, til en pant og en forsikring om vores legemers opstandelse fra de døde.
6.At Kristi legeme og blod nydes med munden ikke blot af de værdige, men også af de uværdige, som går dertil uden bod og sand tro; dog med forskellig virkning: af de værdige modtages det til salighed, men af de uværdige til dom.

Augustanakirkens blog

Vi forsøger os med en blog for Augustanakirken udover hjemmesiden. Vi vil bruge den til nyheder fra kirken, bl.a.:
- nyt fra præsten
- nyt fra menighedsrådet
- indbydelser til gudstjeneste eller arrangementer
- opbyggelige tekster

Følg også med på kirkens hjemmeside - her kan du bl.a. finde gudstjenestetid og -sted, kontaktinforamtion samt med tiden prædikener og artikler.

De sachsiske Visitationsartikler fra 1592 II

Jeg skal lige tilføje, at de sachsiske Visitationsartikler sammen med Den Hellige Skrift og konkordiebogen udgør Augustanakirkens bekendelsesgrundlag ifølge dens vedtægter og at jeg ved min ordination aflagde ed derpå.

De sachsiske Visitationsartikler fra 1592

Her er min oversættelse af de Sachsiske Visitationsartikler af 1592.

Disse blev lavet i Sachsen i 1592 som reaktion på reformert indflydelse og brugt til afklaring af, om folk var skjulte calvinister(kryptocalvinister). De blev et tillæg til konkordiebogen og var officielt bekendelsesgrundlag i Sachsen indtil 1836. De var også bekendelsesgrundlag i en del af missourisynodens første menigheder, bl.a. C.F.W. Walthers første menighed.

De er vigtige, fordi de direkte forkaster den falske reformerte lære om Kristi person, nadveren, dåben og forudbestemmelsen.

Disse punkter er blevet vigtige igen efter folkekirkens underskrivelse på Leuenbergkonkordien i 2001(som førte til bl.a. min udmeldelse af folkekirken).

Jeg har i min oversættelse forholdt mig både til den latinske og den tyske tekst og især støttet mig til Caspari og Johnsons game dansk-norske oversættelse.

tiltrædelsesprædiken

her findes min tiltrædelsesprædiken om, hvad en menighed kan kræve af præsten og hvad en præst kan forvente af menigheden.

Andagt til min ordination

Hermed følger den andagt, jeg holdt til min ordination

1. kor 5,17-21

I denne tekst hører vi om tre ting, som Gud har gjort for at frelse os. Det første er det Gud har gjort, da han lod sin søn dø på korset. Det andet er det, han gør, når han lader forligelsens tjeneste forkynde ordet om forligelsen. Det tredje er, når han ved sin Helligånd og ordet skaber troen i os, så vi lader os forlige med ham og tager imod syndernes forladelse.

Det første er, at han lod sin Jesus Kristus dø på korset for at frelse os. Det er ét teksten taler om, når den siger: ”for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser”. Hele verden, dvs. alle mennesker er født i synd og skyld, dvs. som Guds fjender. Vi overtræder Guds bud, ligesom vore forfædre Adam og Eva gjorde det, og vi fortjener kun Guds straf, nemlig døden og helvede. Og ligesom to lande kun holde op med at være fjender ved at blive forliget eller forsonet, sådan måtte Gud også forsones.

Men vi kunne ikke betale, for vi er skyldige og har intet at betale med. Derfor betalte Gud sin egens traf, da han blev menneske i Jesus Kristus og både betalte ved at leve et syndfrit liv og ved at lide og dø under Guds vrede. Det er det, Paulus taler om, når han siger: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham”. I Kristus forligte Gud verden med sig selv, og fordi alt nu var betalt tilregnede Gud os ikke mere vores overtrædelser. Kristi retfærdighed blev så at sige sat ind på vores konto, ligesom vores skyld blev overført til hans konto og betalt af ham.

Det er ikke nok, at Gud ved, at han er forliget. Derfor fortsætter Paulus, med at skrive om det andet, at Gud ”betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os.” Gud har indstiftet et embede, som har fuldmagt til på hans vegne at forlade synder. De, som har dette embede, er udsendinge i Kristi sted. De skal altså ikke prædike deres egne holdninger og meninger, men Kristi ord. Præsten er altså ligesom en dommer eller politimand, som heller ikke skal håndhæve sine egne meninger men på samfundets vegne skal håndhæve samfundets love. Kristus har givet præsten myndighed til at forlade synderne her og nu på baggrund af dét, Gud gjorde på korset, ligesom en dommer har myndighed til at frikende mennesker, så de ikke bliver straffet.
Derfor har vi brug for præster.

Det sidste, vi hører om, er det, Gud virker ved sin Helligånd i vore hjerter, når vi hører ordet om forligelsen. Paulus fortsætter: ”Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!” En ting er, at gaven er købt og betalt på korset og bliver uddelt ved ordet og embedet. Vi må nu også tage imod den. Vi må lade os forlige med Gud. Hvordan sker det nu? Det sker, når vi tror og stoler på, at Gud tilgiver os vores skyld, fordi Jesus har betalt for den. Og vi kan ikke selv tro, da vi er fjender af Gud, som vi er af naturen. Gud må gøre os til nye skabninger, for at vi kan tro. Og det gør han ved sit ord. Han giver os nye hjerter, så vi stoler på, at vore synder forlades for Kristi skyld.

Her har vi altså hele Guds frelse, dét han gjorde på korset, dét han gør ved sine nådemidler ved sine udsendinge, og dét han gør i vore hjerter, når han skaber troen.

Aktivismen - Menighedsfakultetets nye fane

Private universiteter udfordrer det offentlige | Kristeligt Dagblad

Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man læser i avisen og der kan jo være udeladt noget i denne artikel.

Selvom jeg også før var uenig med Menighedsfakultetet på en række punkter, bliver jeg dog skuffet over at læse denne artikel i KD, hvor man ikke længere forsøger at gøres sig kendt på sin fastholdelse af Guds Ord, også der hvor det er upopulært, f.eks. når det gælder et nej til kvindelige præster. I stedet slår man sig op som et aktivistisk uddannelsessted, hvor kirkelige aktiviteter er i centrum.

Er dette den efterhånden udbredte flovhed over eget ståsted, som også har ramt Menighedsfakultetet, eller har Menighedsfakultetet simpelthen skiftet ståsted, sådan som Mikkel Vigilius også påpegede helt tilbage i 2005.

Hvorfor vil man ikke være kendt for at være dem, der løfter Guds klare ords fane. Er det hensyntagen til nye samarbejdspartnere i Dansk Oase, eller har MF selv ændret teologi?

It Is Written by Wallace Schulz.pdf (application/pdf Object)

89 It Is Written by Wallace Schulz.pdf (application/pdf Object)

I dette skrift af Wallace Schultz kan man læse en god analyse af Missourisynodens degenerering til at være en vranglærende kirke.

Han skriver i inledningen: "Nøglen til at løse enhver konflikt i Kristi Kirke har altid været og vil altid være en tilbagevenden til Guds ord."

Kirkepolitik, magtkamp og kompromiser med falsk lære kan ikke bruges til at løse læremæssige konflikter.

Antikrist og den sande synlige kirke

Paven trækker i nødbremsen
Pave Benedikt trækker i nødebremsen overfor Romerkirkens modernisering/postmodernisering i et nyt skrift, han har udsendt. Det er da altid noget, at der er nogen, der anerkender, at noget kan være sandere end noget andet og kan erkendes som sådan.

Romerkirkens traditionsbegreb
Problemet er dog, at Romerkirken benægter, at det er skriften alene, der skal være dommer over dette. Da de, ligesom postmodernismen sidenhen har gjort, benægter Skriftens klarhed og tilstrækkelighed, må de sætte kirken og traditionen ind imellem mennesker og Skriften. Forskellen på Romerkirken og postmodernismen er, at i postmodernismen er enhver sin egen pave.

Romerkirken og andre kirker
Paven benægter at alle de frelsende elementer findes i andre kirkesamfund og han benægter at protestantiske kirkesamfund er kirker. Dette er almindelig romersk-katolsk lære. Der er intet nyt i det. Problemet er dog, at det er Romerkirken, der benægter nogle af de 'frelsende elementer' i Skriften.

Romerkirken og evangeliets kerne
Den romersk-katolske kirke benægter, at et menneske frelses ved troen alene uden gerninger. Det er evangeliets kerne, den trodsigt modsiger og fordømmer, som den har gjort det officielt siden Tridentinerkoncilet.

Paven er antikrist
Paven har derved afsløret sig som den sande Antikrist, der sidder i Guds tempel(kirken), udgiver sig for at være Gud og forfølger evangeliet (2. Thess. 2,4). Dette erkendte reformatorerne.

Men så mange, der hævder at være deres arvtagere er blinde for denne sandhed og forestiller sig antikrist som en politisk magtfigur i stedet for den åndelige og langt farligere tyran han er.

De andre antikrister
Skriften taler også om andre antikrister. Ligesom Paven er de vranglærere, som står i den synlige kirke, men forkynder falsk lære, så mennesker går fortabt. Det er dem, der på trods af, at de har noget af Guds ord, blander det med menneskelære.

De gør evangeliet til en lovreligion ved at lære fri vilje, benægte arvesynden, benægte den fuldkomne personenhed i Kristus og derfor benægte hans legemes og blods sande nærvær i nadveren eller hvad det nu kan være.

Ligesom Paven befinder de sig stadig i den synlige kirke, men de befinder sig ikke i den sande synlige kirke, som alene er den retlærende evangelisk-lutherske kirke, der lærer ret og forvalter sakramenterne efter Herrens indstiftelse.

Hertil skal ethvert Guds barn flygte fra de falske profeter, for her forkyndes Guds ord ret til frelse og salighed. Man skal ikke hovmodige sig og blive i vranglærende kirkesamfund, blot fordi man ved, at der også er mennesker her, der bliver frelst.

Herren formaner os ved sin apostel i Rom 16,17 at holde os fra vranglærere. Den, der trodser Herren er selv ude om det, når troen forliser på grund af falsk lære.

stiften.dk - Nyheder om Århus, Østjylland, AGF, Sport, Kultur, Erhverv, Odder, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs, Samsø og Skanderborg

stiften.dk - Nyheder om Århus, Østjylland, AGF, Sport, Kultur, Erhverv, Odder, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs, Samsø og Skanderborg
Ordinationen blev nævnt i Stiften, JP Århus og Kristelig Dagblad.

Ordinationsbillede

Nyordineret pastor med hustru.

Mvh. Pastor Sørensen