Jeg er flere gange blevet beskyldt for at hænge fast i det moderne af postmoderne evangelikale kristne(emerging-church-tilhængere vil jeg tro). Det vidner om mangel på historisk fornemmelse, når man ikke kan se længere tilbage end til modernismen og helt har glemt, at ortodokse lutherske kristne bekæmpede den, ligesom vi nu også bekæmper postmodernismen. Det er ikke mere end et par år siden en (moderne?) bibelkritiker sagde til mig (på en overrasket og lidt nedladende måde): "Du er jo præ-moderne", hvilket jeg jo ikke kan benægte. At postmodernister nu kalder mig moderne forstår jeg ikke.
Og det er netop, hvad man kunne kalde ortodoks lutherdom: præ-moderne. Den falder helt udenfor både modernismen og postmodernismen. Den stammer fra dengang, da Gud efter syndefaldet åbenbarede sig for Adam og Eva og lovede dem, at Messias skulle knuse slangens hoved. Guds åbenbaring af sin vilje stod fast for Adam og Eva, så de kunne forstå den og sætte deres lid til den, og dens centrum var frelsen i Jesus Kristus, kvindens afkom.
Som præmoderne ortodoks konfessionel evangelisk-luthersk kristen sætter jeg hverken min lid til Kant og Descartes eller Derrida og Lyotard, men til Jesus Kristus og hans åbenbaring i den Hellige Skrift, som er en urokkelig ufejlbar klippe og et klart og tilstrækkeligt lys.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Magnus
God pointe. Vi er naturligvis som kristne hævet over det med moderne, postmoderne osv., andet end naturligvis som noget vi observerer i samfundet mv.
Men når du skriver: "Som præmoderne ... kristen sætter jeg hverken min lid til Kant og Descartes eller Derrida og Lyotard, men til Jesus Kristus og hans åbenbaring i den Hellige Skrift..." så gælder det vel også andre kristne???
Jeg mener, også i modernismens tid blev der jo forkyndt klart udfra Bibelen. Var det ikke her, fundamentalismen f.eks. blev formuleret.
Og selvom samfundet er postmoderne eller hvad ved jeg, og folk i verden ikke har autoriteter osv., så gælder det vel ikke kristne? Altså de kirker jeg kender, har ubetinget Bibelen som autoritet, og er naturligvis ikke kendetegnet af postmodernismens mangel på sandhed og absolutter. Og selvom Kant var genial som filosof betragtet, så sætter man jo ikke sin lid til ham, hvad angår sin frelse.
Så kan du måske sige, at der idag er et virvar af kirker og retninger, og at dette netop ikke er præmoderne. Men på Luthers tid var der jo Calvin og Zwingli og anabaptister osv. På hvilken måde skulle det være forskelligt fra i dag.
Så jo, god pointe. Men er det ikke bare at repetere det indlysende?
;-)
Hej Jesper
Det er godt med en aktiv læser, som vil diskutere det, jeg skriver.
Jeg tror, der ligger flere spørgsmål i det, du skriver. Det ene er, om jeg mener at andre kristne generelt er postmoderne. Hvis ikke gør det, repeterer jeg det indlysende, hævder du, hvis jeg har forstået dig ret.
Det andet spørgsmål, som var det, jeg egentlig selv prøvede at sætte på dagsordenen, er spørgsmålet om den nye "emerging-samtale", som markerer sig især i det kristne blog-univers i DK. Se bl.a. links til diverse blogs på www.emerging.dk. Jeg tror nok de selv vil hævde, at de er postmoderne i modsætning til tidligere evangelikales "modernisme". Jeg er i og for sig ikke helt uenig i deres analyse. De er postmoderne og tidligere tiders evangelikale har måske været for moderne.
Og så er vi tilbage til det første spørgsmål. Anser jeg alle andre (ikke-lutherske) kristne for at være postmoderne. Det gør jeg ikke. Jeg ser både modernistiske og postmodernistiske tendenser og også præmoderne(hvilket nok må siges at være et vidt begreb).
Jeg tror egentlig at rødderne til modernismen skal findes både i renæssance-humanismen men også i kalvinismen, som var inspireret af denne.
Allerede kalvinismen begyndte at bruge fornuften, ikke bare til at forstå skriftens grammatik og mening, men også til at bedømme og være en kilde til læren. Den blev en hersker over skriften i stedet for blot en tjener.
Læren om f.eks. prædestinationen er et eksempel herpå. Dert står klart i skriften, at de, som bliver frelst, var forudbestemt før verdens grundvold. Kalvin sluttede herfra til, at så har Gud også forudbestemt dem, der går fortabt. Men skriften siger samtidigt at Gud vil at alle mennesker skal frelses.
På samme måde brugte Kalvin fornuften mod skriften i læren om dåben, nadveren, Jesu to naturer osv. Jeg tror altså, at Kalvin var en forløber for modernismen.
Fundamentalismen udgik af Kalvinismen og var en reaktion imod i hvert tilfælde resultaterne af modernismen, men den store optagethed af apologetik viste, at man stadig var påvirket af fornuften, ikke bare som forståelsesredskab, men også som erkendelseskilde.
Men jeg vil delvist give dig ret i, at det burde være indlysende, at kristendommen er hævet over modernisme-postmondernisme-distinktionen. Problemet er bare, at f.eks. emerging-church-bevægelsen ikke ser det indlysende heri, men ser ud til kun at kende disse to begreber, så man enten er det ene eller det andet. Ellers kunne det ikke retfærdiggøres, at vi nu skal til at være postmoderne.
Men det glæder mig, at du finder det indlysende.
mvh. Magnus
Send en kommentar