onsdag, juli 25, 2007
De sachsiske Visitationsartikler fra 1592 II
Jeg skal lige tilføje, at de sachsiske Visitationsartikler sammen med Den Hellige Skrift og konkordiebogen udgør Augustanakirkens bekendelsesgrundlag ifølge dens vedtægter og at jeg ved min ordination aflagde ed derpå.
De sachsiske Visitationsartikler fra 1592
Her er min oversættelse af de Sachsiske Visitationsartikler af 1592.
Disse blev lavet i Sachsen i 1592 som reaktion på reformert indflydelse og brugt til afklaring af, om folk var skjulte calvinister(kryptocalvinister). De blev et tillæg til konkordiebogen og var officielt bekendelsesgrundlag i Sachsen indtil 1836. De var også bekendelsesgrundlag i en del af missourisynodens første menigheder, bl.a. C.F.W. Walthers første menighed.
De er vigtige, fordi de direkte forkaster den falske reformerte lære om Kristi person, nadveren, dåben og forudbestemmelsen.
Disse punkter er blevet vigtige igen efter folkekirkens underskrivelse på Leuenbergkonkordien i 2001(som førte til bl.a. min udmeldelse af folkekirken).
Jeg har i min oversættelse forholdt mig både til den latinske og den tyske tekst og især støttet mig til Caspari og Johnsons game dansk-norske oversættelse.
Disse blev lavet i Sachsen i 1592 som reaktion på reformert indflydelse og brugt til afklaring af, om folk var skjulte calvinister(kryptocalvinister). De blev et tillæg til konkordiebogen og var officielt bekendelsesgrundlag i Sachsen indtil 1836. De var også bekendelsesgrundlag i en del af missourisynodens første menigheder, bl.a. C.F.W. Walthers første menighed.
De er vigtige, fordi de direkte forkaster den falske reformerte lære om Kristi person, nadveren, dåben og forudbestemmelsen.
Disse punkter er blevet vigtige igen efter folkekirkens underskrivelse på Leuenbergkonkordien i 2001(som førte til bl.a. min udmeldelse af folkekirken).
Jeg har i min oversættelse forholdt mig både til den latinske og den tyske tekst og især støttet mig til Caspari og Johnsons game dansk-norske oversættelse.
tiltrædelsesprædiken
her findes min tiltrædelsesprædiken om, hvad en menighed kan kræve af præsten og hvad en præst kan forvente af menigheden.
Andagt til min ordination
Hermed følger den andagt, jeg holdt til min ordination
1. kor 5,17-21
I denne tekst hører vi om tre ting, som Gud har gjort for at frelse os. Det første er det Gud har gjort, da han lod sin søn dø på korset. Det andet er det, han gør, når han lader forligelsens tjeneste forkynde ordet om forligelsen. Det tredje er, når han ved sin Helligånd og ordet skaber troen i os, så vi lader os forlige med ham og tager imod syndernes forladelse.
Det første er, at han lod sin Jesus Kristus dø på korset for at frelse os. Det er ét teksten taler om, når den siger: ”for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser”. Hele verden, dvs. alle mennesker er født i synd og skyld, dvs. som Guds fjender. Vi overtræder Guds bud, ligesom vore forfædre Adam og Eva gjorde det, og vi fortjener kun Guds straf, nemlig døden og helvede. Og ligesom to lande kun holde op med at være fjender ved at blive forliget eller forsonet, sådan måtte Gud også forsones.
Men vi kunne ikke betale, for vi er skyldige og har intet at betale med. Derfor betalte Gud sin egens traf, da han blev menneske i Jesus Kristus og både betalte ved at leve et syndfrit liv og ved at lide og dø under Guds vrede. Det er det, Paulus taler om, når han siger: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham”. I Kristus forligte Gud verden med sig selv, og fordi alt nu var betalt tilregnede Gud os ikke mere vores overtrædelser. Kristi retfærdighed blev så at sige sat ind på vores konto, ligesom vores skyld blev overført til hans konto og betalt af ham.
Det er ikke nok, at Gud ved, at han er forliget. Derfor fortsætter Paulus, med at skrive om det andet, at Gud ”betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os.” Gud har indstiftet et embede, som har fuldmagt til på hans vegne at forlade synder. De, som har dette embede, er udsendinge i Kristi sted. De skal altså ikke prædike deres egne holdninger og meninger, men Kristi ord. Præsten er altså ligesom en dommer eller politimand, som heller ikke skal håndhæve sine egne meninger men på samfundets vegne skal håndhæve samfundets love. Kristus har givet præsten myndighed til at forlade synderne her og nu på baggrund af dét, Gud gjorde på korset, ligesom en dommer har myndighed til at frikende mennesker, så de ikke bliver straffet.
Derfor har vi brug for præster.
Det sidste, vi hører om, er det, Gud virker ved sin Helligånd i vore hjerter, når vi hører ordet om forligelsen. Paulus fortsætter: ”Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!” En ting er, at gaven er købt og betalt på korset og bliver uddelt ved ordet og embedet. Vi må nu også tage imod den. Vi må lade os forlige med Gud. Hvordan sker det nu? Det sker, når vi tror og stoler på, at Gud tilgiver os vores skyld, fordi Jesus har betalt for den. Og vi kan ikke selv tro, da vi er fjender af Gud, som vi er af naturen. Gud må gøre os til nye skabninger, for at vi kan tro. Og det gør han ved sit ord. Han giver os nye hjerter, så vi stoler på, at vore synder forlades for Kristi skyld.
Her har vi altså hele Guds frelse, dét han gjorde på korset, dét han gør ved sine nådemidler ved sine udsendinge, og dét han gør i vore hjerter, når han skaber troen.
1. kor 5,17-21
I denne tekst hører vi om tre ting, som Gud har gjort for at frelse os. Det første er det Gud har gjort, da han lod sin søn dø på korset. Det andet er det, han gør, når han lader forligelsens tjeneste forkynde ordet om forligelsen. Det tredje er, når han ved sin Helligånd og ordet skaber troen i os, så vi lader os forlige med ham og tager imod syndernes forladelse.
Det første er, at han lod sin Jesus Kristus dø på korset for at frelse os. Det er ét teksten taler om, når den siger: ”for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser”. Hele verden, dvs. alle mennesker er født i synd og skyld, dvs. som Guds fjender. Vi overtræder Guds bud, ligesom vore forfædre Adam og Eva gjorde det, og vi fortjener kun Guds straf, nemlig døden og helvede. Og ligesom to lande kun holde op med at være fjender ved at blive forliget eller forsonet, sådan måtte Gud også forsones.
Men vi kunne ikke betale, for vi er skyldige og har intet at betale med. Derfor betalte Gud sin egens traf, da han blev menneske i Jesus Kristus og både betalte ved at leve et syndfrit liv og ved at lide og dø under Guds vrede. Det er det, Paulus taler om, når han siger: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham”. I Kristus forligte Gud verden med sig selv, og fordi alt nu var betalt tilregnede Gud os ikke mere vores overtrædelser. Kristi retfærdighed blev så at sige sat ind på vores konto, ligesom vores skyld blev overført til hans konto og betalt af ham.
Det er ikke nok, at Gud ved, at han er forliget. Derfor fortsætter Paulus, med at skrive om det andet, at Gud ”betroede os ordet om forligelsen. Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os.” Gud har indstiftet et embede, som har fuldmagt til på hans vegne at forlade synder. De, som har dette embede, er udsendinge i Kristi sted. De skal altså ikke prædike deres egne holdninger og meninger, men Kristi ord. Præsten er altså ligesom en dommer eller politimand, som heller ikke skal håndhæve sine egne meninger men på samfundets vegne skal håndhæve samfundets love. Kristus har givet præsten myndighed til at forlade synderne her og nu på baggrund af dét, Gud gjorde på korset, ligesom en dommer har myndighed til at frikende mennesker, så de ikke bliver straffet.
Derfor har vi brug for præster.
Det sidste, vi hører om, er det, Gud virker ved sin Helligånd i vore hjerter, når vi hører ordet om forligelsen. Paulus fortsætter: ”Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!” En ting er, at gaven er købt og betalt på korset og bliver uddelt ved ordet og embedet. Vi må nu også tage imod den. Vi må lade os forlige med Gud. Hvordan sker det nu? Det sker, når vi tror og stoler på, at Gud tilgiver os vores skyld, fordi Jesus har betalt for den. Og vi kan ikke selv tro, da vi er fjender af Gud, som vi er af naturen. Gud må gøre os til nye skabninger, for at vi kan tro. Og det gør han ved sit ord. Han giver os nye hjerter, så vi stoler på, at vore synder forlades for Kristi skyld.
Her har vi altså hele Guds frelse, dét han gjorde på korset, dét han gør ved sine nådemidler ved sine udsendinge, og dét han gør i vore hjerter, når han skaber troen.
mandag, juli 23, 2007
Aktivismen - Menighedsfakultetets nye fane
Private universiteter udfordrer det offentlige | Kristeligt Dagblad
Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man læser i avisen og der kan jo være udeladt noget i denne artikel.
Selvom jeg også før var uenig med Menighedsfakultetet på en række punkter, bliver jeg dog skuffet over at læse denne artikel i KD, hvor man ikke længere forsøger at gøres sig kendt på sin fastholdelse af Guds Ord, også der hvor det er upopulært, f.eks. når det gælder et nej til kvindelige præster. I stedet slår man sig op som et aktivistisk uddannelsessted, hvor kirkelige aktiviteter er i centrum.
Er dette den efterhånden udbredte flovhed over eget ståsted, som også har ramt Menighedsfakultetet, eller har Menighedsfakultetet simpelthen skiftet ståsted, sådan som Mikkel Vigilius også påpegede helt tilbage i 2005.
Hvorfor vil man ikke være kendt for at være dem, der løfter Guds klare ords fane. Er det hensyntagen til nye samarbejdspartnere i Dansk Oase, eller har MF selv ændret teologi?
Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man læser i avisen og der kan jo være udeladt noget i denne artikel.
Selvom jeg også før var uenig med Menighedsfakultetet på en række punkter, bliver jeg dog skuffet over at læse denne artikel i KD, hvor man ikke længere forsøger at gøres sig kendt på sin fastholdelse af Guds Ord, også der hvor det er upopulært, f.eks. når det gælder et nej til kvindelige præster. I stedet slår man sig op som et aktivistisk uddannelsessted, hvor kirkelige aktiviteter er i centrum.
Er dette den efterhånden udbredte flovhed over eget ståsted, som også har ramt Menighedsfakultetet, eller har Menighedsfakultetet simpelthen skiftet ståsted, sådan som Mikkel Vigilius også påpegede helt tilbage i 2005.
Hvorfor vil man ikke være kendt for at være dem, der løfter Guds klare ords fane. Er det hensyntagen til nye samarbejdspartnere i Dansk Oase, eller har MF selv ændret teologi?
It Is Written by Wallace Schulz.pdf (application/pdf Object)
89 It Is Written by Wallace Schulz.pdf (application/pdf Object)
I dette skrift af Wallace Schultz kan man læse en god analyse af Missourisynodens degenerering til at være en vranglærende kirke.
Han skriver i inledningen: "Nøglen til at løse enhver konflikt i Kristi Kirke har altid været og vil altid være en tilbagevenden til Guds ord."
Kirkepolitik, magtkamp og kompromiser med falsk lære kan ikke bruges til at løse læremæssige konflikter.
I dette skrift af Wallace Schultz kan man læse en god analyse af Missourisynodens degenerering til at være en vranglærende kirke.
Han skriver i inledningen: "Nøglen til at løse enhver konflikt i Kristi Kirke har altid været og vil altid være en tilbagevenden til Guds ord."
Kirkepolitik, magtkamp og kompromiser med falsk lære kan ikke bruges til at løse læremæssige konflikter.
onsdag, juli 11, 2007
Antikrist og den sande synlige kirke
Paven trækker i nødbremsen
Pave Benedikt trækker i nødebremsen overfor Romerkirkens modernisering/postmodernisering i et nyt skrift, han har udsendt. Det er da altid noget, at der er nogen, der anerkender, at noget kan være sandere end noget andet og kan erkendes som sådan.
Romerkirkens traditionsbegreb
Problemet er dog, at Romerkirken benægter, at det er skriften alene, der skal være dommer over dette. Da de, ligesom postmodernismen sidenhen har gjort, benægter Skriftens klarhed og tilstrækkelighed, må de sætte kirken og traditionen ind imellem mennesker og Skriften. Forskellen på Romerkirken og postmodernismen er, at i postmodernismen er enhver sin egen pave.
Romerkirken og andre kirker
Paven benægter at alle de frelsende elementer findes i andre kirkesamfund og han benægter at protestantiske kirkesamfund er kirker. Dette er almindelig romersk-katolsk lære. Der er intet nyt i det. Problemet er dog, at det er Romerkirken, der benægter nogle af de 'frelsende elementer' i Skriften.
Romerkirken og evangeliets kerne
Den romersk-katolske kirke benægter, at et menneske frelses ved troen alene uden gerninger. Det er evangeliets kerne, den trodsigt modsiger og fordømmer, som den har gjort det officielt siden Tridentinerkoncilet.
Paven er antikrist
Paven har derved afsløret sig som den sande Antikrist, der sidder i Guds tempel(kirken), udgiver sig for at være Gud og forfølger evangeliet (2. Thess. 2,4). Dette erkendte reformatorerne.
Men så mange, der hævder at være deres arvtagere er blinde for denne sandhed og forestiller sig antikrist som en politisk magtfigur i stedet for den åndelige og langt farligere tyran han er.
De andre antikrister
Skriften taler også om andre antikrister. Ligesom Paven er de vranglærere, som står i den synlige kirke, men forkynder falsk lære, så mennesker går fortabt. Det er dem, der på trods af, at de har noget af Guds ord, blander det med menneskelære.
De gør evangeliet til en lovreligion ved at lære fri vilje, benægte arvesynden, benægte den fuldkomne personenhed i Kristus og derfor benægte hans legemes og blods sande nærvær i nadveren eller hvad det nu kan være.
Ligesom Paven befinder de sig stadig i den synlige kirke, men de befinder sig ikke i den sande synlige kirke, som alene er den retlærende evangelisk-lutherske kirke, der lærer ret og forvalter sakramenterne efter Herrens indstiftelse.
Hertil skal ethvert Guds barn flygte fra de falske profeter, for her forkyndes Guds ord ret til frelse og salighed. Man skal ikke hovmodige sig og blive i vranglærende kirkesamfund, blot fordi man ved, at der også er mennesker her, der bliver frelst.
Herren formaner os ved sin apostel i Rom 16,17 at holde os fra vranglærere. Den, der trodser Herren er selv ude om det, når troen forliser på grund af falsk lære.
Pave Benedikt trækker i nødebremsen overfor Romerkirkens modernisering/postmodernisering i et nyt skrift, han har udsendt. Det er da altid noget, at der er nogen, der anerkender, at noget kan være sandere end noget andet og kan erkendes som sådan.
Romerkirkens traditionsbegreb
Problemet er dog, at Romerkirken benægter, at det er skriften alene, der skal være dommer over dette. Da de, ligesom postmodernismen sidenhen har gjort, benægter Skriftens klarhed og tilstrækkelighed, må de sætte kirken og traditionen ind imellem mennesker og Skriften. Forskellen på Romerkirken og postmodernismen er, at i postmodernismen er enhver sin egen pave.
Romerkirken og andre kirker
Paven benægter at alle de frelsende elementer findes i andre kirkesamfund og han benægter at protestantiske kirkesamfund er kirker. Dette er almindelig romersk-katolsk lære. Der er intet nyt i det. Problemet er dog, at det er Romerkirken, der benægter nogle af de 'frelsende elementer' i Skriften.
Romerkirken og evangeliets kerne
Den romersk-katolske kirke benægter, at et menneske frelses ved troen alene uden gerninger. Det er evangeliets kerne, den trodsigt modsiger og fordømmer, som den har gjort det officielt siden Tridentinerkoncilet.
Paven er antikrist
Paven har derved afsløret sig som den sande Antikrist, der sidder i Guds tempel(kirken), udgiver sig for at være Gud og forfølger evangeliet (2. Thess. 2,4). Dette erkendte reformatorerne.
Men så mange, der hævder at være deres arvtagere er blinde for denne sandhed og forestiller sig antikrist som en politisk magtfigur i stedet for den åndelige og langt farligere tyran han er.
De andre antikrister
Skriften taler også om andre antikrister. Ligesom Paven er de vranglærere, som står i den synlige kirke, men forkynder falsk lære, så mennesker går fortabt. Det er dem, der på trods af, at de har noget af Guds ord, blander det med menneskelære.
De gør evangeliet til en lovreligion ved at lære fri vilje, benægte arvesynden, benægte den fuldkomne personenhed i Kristus og derfor benægte hans legemes og blods sande nærvær i nadveren eller hvad det nu kan være.
Ligesom Paven befinder de sig stadig i den synlige kirke, men de befinder sig ikke i den sande synlige kirke, som alene er den retlærende evangelisk-lutherske kirke, der lærer ret og forvalter sakramenterne efter Herrens indstiftelse.
Hertil skal ethvert Guds barn flygte fra de falske profeter, for her forkyndes Guds ord ret til frelse og salighed. Man skal ikke hovmodige sig og blive i vranglærende kirkesamfund, blot fordi man ved, at der også er mennesker her, der bliver frelst.
Herren formaner os ved sin apostel i Rom 16,17 at holde os fra vranglærere. Den, der trodser Herren er selv ude om det, når troen forliser på grund af falsk lære.
fredag, juli 06, 2007
stiften.dk - Nyheder om Århus, Østjylland, AGF, Sport, Kultur, Erhverv, Odder, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs, Samsø og Skanderborg
stiften.dk - Nyheder om Århus, Østjylland, AGF, Sport, Kultur, Erhverv, Odder, Favrskov, Syddjurs, Norddjurs, Samsø og Skanderborg
Ordinationen blev nævnt i Stiften, JP Århus og Kristelig Dagblad.
Ordinationen blev nævnt i Stiften, JP Århus og Kristelig Dagblad.
mandag, juli 02, 2007
onsdag, juni 27, 2007
Pragmatisme -også bibelkritik
Der findes en foragt for Guds ord, som kirker, der kalder sig bibeltro og lutherske desværre let bliver gennemsyret af. Den hedder pragmatisme. Den findes i flere varianter, men hovedingrediensen er, at mens man i princippet anerkender den rette lære, så er det alligevel kun i princippet. Når det kommer til praksis, hvor læren skal udfolde sig, så går man på kompromis og bliver eftergivende overfor den falske lære og praksis.
Jeg vil skynde mig at sige, at jeg er helt med på, at man som præst og kirke må have en del pastoral og barmhjertig tålmodighed med dem, der fejler. Desuden er det jo også sådan, at alle ikke skal kende den rette lære til bunds -kundskabsniveauet er forskelligt.
Dér, hvor pragmatismen sætter ind, er når man ikke blot har tålmodighed med de svage eller uvidende, men accepterer bevidst modstand mod den rette lære efter undervisning og formaning eller enddog begynder at indføre falsk praksis af hensyn til dem, der er i modstrid med den rette lære.
Dette kan enddog ske med henvisning til, at dem, der vil have kirken til at ændre sin lære og praksis efter deres hoveder, skulle være 'de svage'. Men det er en løgn, der undergraver Guds ords lære og Guds kirke.
Paulus skriver kort og klart i Rom 16,17, hvordan man skal forholde sig til dem, der er i strid med den rettelære -man skal ikke have kirkeligt fællesskab med dem. At fastholde falsk lære og praksis trods undervisning og formaning og at fremme og forsvare denne er ikke blot en uskyldig leg med intellektuelle begreber; -det er i stedet at sprede dødbringende gift. Det er derfor enhver retlærende menigheds pligt at holde læretugten i hævd -også overfor lægfolk.
Pragmatismen kan også bruge indflydelsen som argument. Sådan skriver Rolf Preus om, at Missourisynoden ikke længere har en lære om kirkefællesskab, men en lære om indflydelse. Når man fastholder kirkeligt fællesskab med vranglærende kirker som f.eks. folkekirken eller for den sags skyld også Missourisynoden med den begrundelse, at man på den måde kan øve indflydelse, er man i strid med apostlens ovennævnte formaning, og konsekvensen bliver oftest, at indflydelsen går den anden vej, når man allerede har vist sig ulydig mod Guds ord.
Der er kun en medicin mod pragmatismen: omvendelse. -Omvendelse ved anger over synden og tillid til, at synden forlades for Kristi skyld, så man på ny tør stole på Guds ord og følge dets formaninger i tillid til, at det er gennem ordet og ikke gennem vores indflydelse, at Gud bygger sin kirke.
Jeg vil skynde mig at sige, at jeg er helt med på, at man som præst og kirke må have en del pastoral og barmhjertig tålmodighed med dem, der fejler. Desuden er det jo også sådan, at alle ikke skal kende den rette lære til bunds -kundskabsniveauet er forskelligt.
Dér, hvor pragmatismen sætter ind, er når man ikke blot har tålmodighed med de svage eller uvidende, men accepterer bevidst modstand mod den rette lære efter undervisning og formaning eller enddog begynder at indføre falsk praksis af hensyn til dem, der er i modstrid med den rette lære.
Dette kan enddog ske med henvisning til, at dem, der vil have kirken til at ændre sin lære og praksis efter deres hoveder, skulle være 'de svage'. Men det er en løgn, der undergraver Guds ords lære og Guds kirke.
Paulus skriver kort og klart i Rom 16,17, hvordan man skal forholde sig til dem, der er i strid med den rettelære -man skal ikke have kirkeligt fællesskab med dem. At fastholde falsk lære og praksis trods undervisning og formaning og at fremme og forsvare denne er ikke blot en uskyldig leg med intellektuelle begreber; -det er i stedet at sprede dødbringende gift. Det er derfor enhver retlærende menigheds pligt at holde læretugten i hævd -også overfor lægfolk.
Pragmatismen kan også bruge indflydelsen som argument. Sådan skriver Rolf Preus om, at Missourisynoden ikke længere har en lære om kirkefællesskab, men en lære om indflydelse. Når man fastholder kirkeligt fællesskab med vranglærende kirker som f.eks. folkekirken eller for den sags skyld også Missourisynoden med den begrundelse, at man på den måde kan øve indflydelse, er man i strid med apostlens ovennævnte formaning, og konsekvensen bliver oftest, at indflydelsen går den anden vej, når man allerede har vist sig ulydig mod Guds ord.
Der er kun en medicin mod pragmatismen: omvendelse. -Omvendelse ved anger over synden og tillid til, at synden forlades for Kristi skyld, så man på ny tør stole på Guds ord og følge dets formaninger i tillid til, at det er gennem ordet og ikke gennem vores indflydelse, at Gud bygger sin kirke.
mandag, juni 18, 2007
Kvinders stemmeret i kirken
Dr. Judisch, som jeg studerede under i Fort Wayne, har lavet denne udemærkede ekesgetiske gennemgang af en række skriftsteder, der er relevante for spørgsmålet om kvinders stemmeret i menighedens beslutningsorganer. Konklusionen er, at denne praksis strider med Skriften, da den betyder, at kvinder udøver myndighed over mænd, hvilket er imod skabelses-, syndefalds- og frelsesordningen. Et andet interessant skrift om forholdet mellem mand og kvinde er dette.
Gudstjeneste i Svendborg
På søndag holder pastor Lyrstrand evangelisk-luthersk gudstjeneste i "Skallen" i Svendborg. Jeg skal hilse fra pastor Lyrstrand og skrive, at interesserede er velkomne. Det er kl. 15.00.
torsdag, juni 14, 2007
At dø for at leve -Et liv i gudstjeneste
Denne udemærkede lutherske bog af min gamle homiletik-lærer (homiletik=prædikenlære) på Concordia Theological Seminary, Fort Wayne, er nu oversat til dansk og udgivet af LHM's elevforenings forlag sammen med Logosmedia. Forhåbentligt kan den medvirke til, at danske kristne få øjnene op for den lutherske arv -også når det gælder spiritualitet. Jeg har ikke læst den danske oversættelse, men kun den engelske original, som jeg godt kan anbefale.
tirsdag, juni 12, 2007
søndag, juni 10, 2007
Kald og ordination
Jeg har idag taget imod et kald fra Augustanakirken til det hellige prædikeembede, idet jeg har erkendt det som et guddommeligt kald og erkendt Augustanakirken som en retlærende evangelisk-luthersk menighed, som opfylder de krav en kandidat må stille for at kunne tage imod et kald fra en menighed. Ordination ved pastor Vagn Lyrstrand, der i øjeblikket fungerer som vakancepræst for Augustanakirken, er sat til den 1. Juli.
torsdag, maj 24, 2007
Augustanakirken stiftet
På Kristi Himmelfartsdag blev en ny uafhængig retlærende evangelisk-luthersk menighed i Århus stiftet. Menigheden består indtil videre af 9 mennesker og vil i den kommende tid forsøge at etablere forbindelse med andre retlærende menigheder i landet.
Der vil forhåbentligt snart være noget at finde på hjemmesiden.
Interesserede kan indtil da henvende sig til undertegnede, hvis de vil vide mere om menigheden.
mvh. Magnus
Der vil forhåbentligt snart være noget at finde på hjemmesiden.
Interesserede kan indtil da henvende sig til undertegnede, hvis de vil vide mere om menigheden.
mvh. Magnus
onsdag, maj 23, 2007
Kampen for retten til at sige nej - Kristeligt Dagblad
Kampen for retten til at sige nej - Kristeligt Dagblad
Nu brokker folkekirkens højrefløj sig igen over, at folkekirkemajoriteten ryster med sablen og overvejer at indskrænke den kirkelige frihed.
Jeg skal starte med at sige, at jeg er enig i, at kvindelige præster er i strid med Guds ord og at vielse af fraskilte uden at skilsmissen er sket af bibelske grunde også er det.
Men at bruge den folkekirkelige frihed som argument frem for Guds ord, som det sker fra bl.a. Anders Dalgaards side, virker ikke særlig godt, når højrefløjen kritiserede den kirkelige frihed i forbindelse med Grosbøl-sagen.
Ville man ikke også begrænse modpartens frihed, hvis man selv havde magten i folkekirken. Det burde man i hvert tilfælde. Spørgsmålet er, om tiden til at genoverveje ens kirketilhørsforhold ikke for længst er kommet, når man er nødt til at pukke på kirkefrihed for at kunne være der.
mvh. Magnus
Nu brokker folkekirkens højrefløj sig igen over, at folkekirkemajoriteten ryster med sablen og overvejer at indskrænke den kirkelige frihed.
Jeg skal starte med at sige, at jeg er enig i, at kvindelige præster er i strid med Guds ord og at vielse af fraskilte uden at skilsmissen er sket af bibelske grunde også er det.
Men at bruge den folkekirkelige frihed som argument frem for Guds ord, som det sker fra bl.a. Anders Dalgaards side, virker ikke særlig godt, når højrefløjen kritiserede den kirkelige frihed i forbindelse med Grosbøl-sagen.
Ville man ikke også begrænse modpartens frihed, hvis man selv havde magten i folkekirken. Det burde man i hvert tilfælde. Spørgsmålet er, om tiden til at genoverveje ens kirketilhørsforhold ikke for længst er kommet, når man er nødt til at pukke på kirkefrihed for at kunne være der.
mvh. Magnus
søndag, april 08, 2007
Lukket nadver 2
Igen et citat fra The Fire and the Staff af Klemet I. Preus:
"Når du forbyder nogen nadveren, fordi de tilhører en kirke, der ikke er i fællesskab med din, siger du: "Din kirke er heterodoks. Den er falsk. Du er i åndelig fare i den kirke. Jeg må advare dig mod den kirke. Gud vil, at du skal holde dig til den sande lære, som den læres af den lutherske kirke." tag ikke fejl. Det er det, der siges, når man praktiserer lukket nadver. En menighed, der ikke kan sige det, burde ikke praktisere lukket nadver, og en præst, der ikke klart kan erklære det, burde ikke være luthersk præst."
(p. 270)
"Når du forbyder nogen nadveren, fordi de tilhører en kirke, der ikke er i fællesskab med din, siger du: "Din kirke er heterodoks. Den er falsk. Du er i åndelig fare i den kirke. Jeg må advare dig mod den kirke. Gud vil, at du skal holde dig til den sande lære, som den læres af den lutherske kirke." tag ikke fejl. Det er det, der siges, når man praktiserer lukket nadver. En menighed, der ikke kan sige det, burde ikke praktisere lukket nadver, og en præst, der ikke klart kan erklære det, burde ikke være luthersk præst."
(p. 270)
lørdag, marts 31, 2007
Augburgske citater i luften igen
Så har dr. Spids igen et godt citat på http://augsburgske-citater.blogspot.com/
fredag, marts 09, 2007
Gode lutherske salmer
Her er et link til en engelsk hjemmeside med en del klassiske lutherske salmer i både tysk og engelsk udgave, ligesom der også er melodistumper til dem. Et rigtigt godt sted, især hvis man kan lide at fifle med salmegendigtning.
Abonner på:
Opslag (Atom)
