Svar: BIBELSK / Jesper Veiby: Antikrist

BIBELSK / Jesper Veiby: Antikrist

Jesper Veiby argumenterer her imod det blogindlæg, hvor jeg bekræfter den evangelisk-lutherske lære om antikristen, nemlig at Antikrist er identisk med paveembedet.

For at afgøre spørgsmålet, må vi gå til Den Hellige Skrift. Læren om antikrist bygger først og fremmest på flere tekster i 1. Johannesbrev, herunder 1. Joh. 2,18 samt 2. Thess. 2,3-12. Jesper Veiby bygger primært sine argumenter på Johannes Åbenbaring, hvori han mener at kunne identificere nogle af billederne med antikristen. Jeg mener ikke,a t læren om antikrist kan bygges på Åbenbaringens billedtale, dels fordi det er billedtale og derfor må forstås i lyset af Skriftens klare udsagn og dels fordi Johannes Åbenbaring er et af de modsagte skrifter, hvis kanonicitet og apostolske oprindelse var betvivlet i oldkirken, hvorfor man ikke bør bygge dogmer alene på udsagn heri.

Jesper Veiby hævder først, at Antikrist ikke er en institution, et embede eller en åndelig indflydelse. Der er dog intet i 2. Thess. 2,3-12 eller de andre tekster, der modsiger, at der kan være tale om et embede, inklusiv embedsindehaverne. I 2. thess. 2,3-12 fremgår det endda, at allerede på apostelens tid virkede 'lovløshedens hemmelighed' i forbindelse med at 'lovløshedens menneske' skal åbenbares. Der er tale om en kraft, der allerede eksisterer, men som skal blive åbenbaret.

Dernæst argumenterer Jesper Viby for, at Antikrist skal være en verdenshersker og ikke en religiøs leder. I 2. thess. 2,3-12 står der dog, at han skal sidde i 'Guds tempel', dvs. den kristne kirke, for det jødiske tempel er ikke mere Guds tempel. Guds tempel bruges af Paulus i både 1. Kor 3,16-17 og 2. Kor 6,16 om den kristne kirke. I 1. joh. 2,18-26 fremgår det også klart, at antikristen er kulminationen på mange antikrister, som alle er udgået af den den kristen kirke, men ikke er af den. Det er dem, der fornægter Jesus Kristus. Af 1. Joh 4,1-3 fremgår det også, at antikristerne er falske profeter og ikke verdslige herskere.
Både antikristerne og Antikrist er altså en vranglærer, som udøver deres gerning i den kristne kirke, hvor de leder menensker vild fra den retfærdiggørende tro på Jesus Kristus. Kender man evangeliet om syndernes forladelse i Jesus Kristus og den romersk-katolske fornægtelse heraf, er det indlysende, hvem antikristen er.

Jesper Veiby argumenterer videre for, at antikristen ikke kan være en fortidig/afdød person. Det er jeg for så vidt enig i. Pavedømmet består også endnu og skal bestå indtil Kristus kommer synligt, hvor det skal tilintegøres, jvf. 2. Thess. 2,8.

Jesper Veiby konkluderer med at henvise til diverse politiske forbrydere og kulter som små antikrister. Men hvorfor skulle Skriften dog advare den kristne menighed så skarpt mod disse, som kun kan slå legemet ihjel men kun har begrænset magt over sjælene. Pavedømmet er en langt større fare, for det bedrager kristne til at stole på deres egne kræfter og deres egen gerninger i stedet for Jesu tilregnede retfærdighed alene. Ens billede af antikristen modsvarer ens billede af Kristus, og dermed af frelsen. Ser man frelsen som bestående i dennesidig herlighed, synlig kraft og hellighed, så vil man også se antikristen som en verdslig magt og fordreje Skriften til at sige det samme. Men ser man frelsen som Jesu tilregnede retfærdighed, at Gud tilregner os Jesu Kristi fortjeneste ved hans stedfortrædende lydighed og straflidelse, da må antikristen også være én, der vil berøve kristne trøsten heri. Og der er, hvad Pavedømmet gør. Det er også, hvad andre vranglærere gør, f. eks. når de ligesom pavedømmet tiltror menensket en fri vilje til at nærme sig Gud og hjælpe til ved sin egen omvendelse, eller når de sammenblander helliggørelse og retfærdiggørelse på anden vis.

mvh. Pastor Magnus Sørensen