torsdag, september 21, 2006

Islamisering af kristendommen

De sidste par år, har jeg mødt en underlig trend blandt kristne. Man brokker sig over den megen fokus på korset og frelsen, loven og evangeliet.

I stedet vil man gerne have noget praktisk, noget der har med ens hverdagsliv at gøre. man vil have vejledning i at leve sit liv her og nu i stedet for at høre om synd, dom og evig frelse ved Kristi stedfortrædende straflidelse.

Det, der undrer mig, er, hvorfor man ikke bare konverterer til Islam, hvis det er sådan en religion, man gerne vil have. For det er jo netop sådan, Islam er. I Islam kan man også tale om sin kærlighed til Jesus uden at nævne hans stedfortrædende straflidelse og soning af Guds vrede. Og i Islam kan man få hele sit hverdagsliv reguleret af praktiske regler.

Denne "praktiske" kristendom er jo slet ikke kristendom, men en islamisering af kristendommen, som trællebinder samvittighederne under loven, selvom den lover frihed.

Forskellen på kristendom og Islam ligger i korset, i betalingen for vor frelse og hverken i, om Gud kan kaldes barmhjertig eller personlig. Uden betalingen på korset, er der kun loviskhed tilbage, ligegyldigt hvor frit det ser ud.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg forstår din pointe - men derfor behøver du jo ikke blive primitiv i din kommunikation...

Magnus sagde ...

Ville pointen have været lige så forståelig med en mindre "primitiv kommunikation". Eller er pointen med megen kirkelig kommunikation for tiden, at pointen netop skal tilsløres, så ingen bliver stødte.

Anonym sagde ...

Dansk Folkeparti gør brug af nogenlunde sammen kommunikation...

De mennesker som søger råd til livet, negligere jo ikke Jesus' stedfortrædende død af den grund.

Evangeliet er at Guds Rige er kommet nær - også i min hverdag. Derfor er det vel forståeligt at vi beskæftiger os med hvordan livet leves med Gud. Og nej, det er ikke ensbetydende med en trællebinding af samvittigheder! Jeg kan godt have en dyb forståelse af den evangeliske frihed og samtidig være optaget af hvordan jeg lever mit liv...

Dallas Willard: "Grace is not oppose to effort. It’s appose to earning. Effort is action, earning is attitude."

Magnus sagde ...

Jeg forstår ikke helt den med DF, men jeg er heller ikke så meget inde i politik.

Men du vender i hvert tilfælde det, jeg siger, på hovedet. Jeg har ikke skrevet, at dem, der beskæftiger sig med livet per definition trællebinder samvittighederne. Dem, jeg skriver om, brokker sig over forkyndelsen af korset, loven og evangeliet og vil I STEDET have noget praktisk.
At du føler dig ramt, må altså stå for egen regning.

Fokus på hverdagslivet er desuden en luthersk mærkesag(og var det århundreder før EC). Det er netop her, i kald og stand, vi tjener Gud med gode gerninger, mens Gud tjener os med evangeliet i sine nådemidler.

mvh. magnus

Anonym sagde ...

Jeg postede et mellemlangt indlæg i denne post for nogle dage siden. Har du set det?

Magnus sagde ...

Nej, jeg har ikke set noget, og heller ikke modtaget nogen mail om det, så vit jeg kan se. Underligt. Jeg håber, du har mod på at skrive det igen.