Her findes et udemærket foredrag om at skelne ml. retlærende og vranglærende kirker og vigtigheden heraf af den gamle missourisynode-dogmatiker, Franz August Otto Pieper.
Til slut skriver han:
If, therefore, we judge on the basis of God's Word, and not according to our own thoughts, then it is certain, that by avoiding all church fellowship with errorists, we walk according to God's will and thereby serve the best interests of the Church in general, and also of our own soul in particular. May God always give us enlightened, spiritual eyes of our understanding, that we may at all times actively recognize the difference between orthodox and heterodox churches, and give us the right, holy love for the truth, that we may at all times act in accordance with this knowledge.
Nogn vil sandsynligvis finde denne dogmatiske sikkerhed sekterisk og fordømmende. Men hvad er egentlig alternativet.Det er uvisheden. Kan vi ikke være sikker på læren, kan vi heller ikke være sikre på, at Jesus har borttaget alle vores synder på korset og at Gud tilgiver os fuldt og helt. Denne konklusion har jeg hørt mange gange, når jeg har konfronteret tilhængere af læretolerance med det "usikkerhedens uhyre", som er konsekvensen. "man kan vel aldrig være sikker, men man kan jo håbe på, at Gud tilgiver mig mine synder".
Men håbet er ikke nok, når ens synder anklager en og Satan udpeger dem ene for en og påpeger, at Gud da ikke kan tilgive den slags, og slet ikke, når du har gjort det igen. Her hjælper det ikke at kigge ind i sig selv efter et usikkert håb eller at stole på, at Gud nok tilgiver. Her hjælper kun, at Gud tilgiver synden, fordi Jesus helt sikkert har båret alle verdens synder og fordi han helt sikkert frelste mig i dåben, hvor han rensede mig, ligesom han helt sikkert tilgiver mig ved sit ord og ved nadveren, fordi han har skrevet det helt sikkert og soleklart i sit hellige ord.
Hermed lidt at tænke over her i fasten med hilsen på min bryllupsdag i 2005, hvor jeg på 1. søndag i fasten holdt denne prædiken.
1 kommentar:
Jeg synes, din logik kortslutter.
Den enkelte kan jo sagtens sige, at Skriften HELT SIKKERT lærer at:
1. Tungetale er ophørt hhv. tungetale fortsat findes
2. Apoteltjenesten er ophørt hhv. fortsat findes
3. Barnedåb er bibelsk hhv. voksendåb er bibelsk
4. Biskopper er en bibelsk ting hhv. biskopper er en ubibelsk ting
osv. osv.
Og samtidig mene, at Skriften HELT SIKKERT lærer, at
5. Folk som er uenige med mig i de spørgsmål stadig er frelst
6. De eneste spørgsmål man ikke må være uenige i, er spørgsmål omkring hvorvidt Jesus opstod, er Guds Søn, om der er frelse ved tro på Jesus osv.
7. Selv HVIS jeg tager fejl i nogle af de andre spørgsmål, så er jeg stadig frelst.
Og derved kan jeg jo på samme tid bevare min egne faste og sikre overbevisning, såvel som have fællesskab med nogen, som har en forkert lære på et område.
Og jeg kan jo også helt sikkert mene, at hvis disse slet ikke tror på Jesus, så er de ikke frelst, og derved kan jeg ikke have fællesskab med dem, så jeg stadig afgrænser. Og jeg kan stadig tro mig helt sikker på min egen frelse, fordi troen på min egen frelse jo ikke er bygget på troen på min egen fuldkomne forståelse af Skriften, men på min tro.
Jeg ville da snarere synes, at en forkyndelse om, at frelsen afhænger af den rette lære, må skabe frygt og usikkerhed. For hvordan kan jeg med 200% sikkerhed VIDE, at jeg ikke tager fejl i en eller anden detalje. At jeg ikke misforstår nogle af Skriftens ord. At jeg har adgang til den helt eksakte tekst på grundteksten. osv.
Send en kommentar