"Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Mat 16,24.
Hvad vil det sige at følge Jesus. Vil det sige, at man skal forestille sig, hvad Jesus ville gøre i en given situation. Måske nok i nogle situationer. Jesus viste næstekærlighed og fjendekærlighed, og vil skal gøre det samme. Jesus overholdt de ti bud, og vi skal gøre det samme. Men hvad så, når vi går ud over de konkrete ti bud. Skal vi så gøre det samme som Jesus.
Han gik rundt og underviste, gjorde undere, og han døde på et kors for alle verdens synder. At følge Jesus vil altså ikke sige at imitere ham. Han er Guds søn, verdens frelser. Det er vi ikke.
Hvad skal vi så gøre. Det kommer jo an på, hvad vi så er. Er du præst, så skal du forkynde evangeliet rent og klart og hellere lade dit blod udgyde end billige falsk lære. Er du mor eller far, så skal du opdrage dine børn i den kristne tro og vide, at det er din fornemste pligt og den vigtiste opgave på jorden. Er du arbejder, skal du udfører dit job samvittighedsfuldt og vide, at alle slags arbejde er Guds hænder, hvormed han tjener verden. Er du barn, skal du ære dine forældre. Er du husbond, skal du ære og elske din hustru. Er er du hustru, skal du elske og underordne dig din mand. Og man kunne blive ved. Der er ikke ende på de kald vi har og de forskellige opgaver, der knytter sig til. Et er sikkert: vi skal ikke tage Jesu kors op og følge ham men vores. Det er derfor ikke vigtigt, hvad Jesus ville gøre, men hvad han vil, at vi skal gøre. I den lille katekismus under hustavlerne har Luther flere gode forslag, hvis man skulle løbe tør: http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id80.htm
Derfor kan vi heller ikke sætte regler op, som regulerer alle livets forhold, men kun de ti bud og det dobbelte kærlighedsbud.
Det vigtige er da heller ikke at finde ud af, hvad der skal gøres. Opgaverne slipper ikke så hurtigt op. Det vigtige er at være sig bevidst om, hvor kræfterne til at tjene Gud kommer fra. De kommer fra det sted, hvor vi ikke er for at tjene ham, men hvor han tjener os: i sine nådemidler, specielt når de forvaltes offentligt i gudstjenesten. Her giver Gud os hvile, når han tjener os med syndernes forladelse i sit ord, i absolutionen i skriftemålet og i nadveren, hvor han giver os selve betalingen for vores frelse; Jesu sande legeme og blod. Her forsikrer Gud os om sin nåde, så vi frimodigt kan tjene ham uden at tænke på løn og uden at gøre det for at blive frelst, men fordi vi er frelste. Og gør vi det i den tro, så er det gode gerninger, som Gud ser på med velbehag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Jeg ser nu mest WWJD som en - god! - og pædagogisk måde at få mennesker til at tænke over, hvad de gør.
Jeg er klar over, at man kan finde eksempler, hvor det er svært at svare. F.eks. "Ville Jesus gå til rock koncert?" eller "Ville Jesus have sex med sin hustru?" osv. Det er klart. Så langt kan vi ikke strække spørgsmålene.
Men WWJD skal vel læses og forstås som "What Would Jesus Do - if he were you"!
I hver enkelt tilfælde skal vi gøre, som Jesus ville have gjort i vores sted i en tilsvarende situation. Det er jo lettilgængeligt og pædagogisk ukompliceret. Eller?
mvh
Jesper
Hej Jesper
Med diverse forklaringer og begrænsinger kan udtrykket vel bruges. Men netop på grund af disses nødvendighed vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved det pædagogiske og letanvendelige i den.
Sloganet bærer med sig den fare, at man tror, at man skal gøre nogle store og fantastiske synlige ting ligesom Jesus gjorde, mens man i virkelighedne blot skal tjene dér, hvor man er sat.
Men det er ikke fordi det er vigtigt for mig at gøre op med sloganet i sig selv, så hvis man forstår det rigtigt, vil jeg da ikke kalde folk vranglærere af den grund.
mvh Magnus
Rigtig fin weblog, du har her - med godt indhold.
Hvad angår Jesu opfordring til os, om at vi bør tage vore kors og følge ham - i nogle tilfælde anses det for at være en gave at vandre den samme vej som Frelseren og drikke af det bæger, man ellers skulle tro alene var forbeholdt ham i hans rolle som sonoffer. Men se f.eks. Kol 1,24.
Hej Lars
Jeg er ikke sikker på, at jeg er så uenig. Vi skal efterfølge Kristus. Min pointe er, at vi ikke skal gøre Jesus til forbillede på en sådan måde, at vi gør hans særlige kald til et mønster for alle andre kald. Gud vil, at vi skal passe vores kald dét, hvor vi er sat, i den ganske almindelige hverdag og ikke ved store og ekstraordinære ting. Hvis man kan bruge WWJD til det, er det fint med mig.
Men det vigtigste er dog ikke, hvad Jesus ville gør, men hvad han har gjort, og hvad han rent faktisk gør her og nu, for det er jo ham, der virker det hele i os.
Og netop trængslerne på grund af synden og på grund af bekendelsen er at lide md Kristus, også når disse trængsler virker hverdagsagtige og man drømmer om store og heltemodige bedrifter, som man tror, at man ville kunne klare bedre en hverdagens slid.
mvh Magnus
Hej Magnus, et lille modspil... ;-)
Det virker som om, du lægger meget stor vægt på æren ved "det daglige slid"?
Jeg er for så vidt enig i, at vi naturligvis ikke alle kan være som Paulus eller Martin Luther eller Billy Graham, eller hvem vi nu beundrer.
På den anden side føler jeg, du næsten bevidst ønsker at tage det "spændende" ud af kristendommen.
Hvis også Apostlenes Gerninger er skrevet "for at vi kan lære af det", så må der være nogle forbilleder også her.
Den enkelte kristne bør vel kunne vandre med Gud og have et spændende liv. Opleve at mennesker bliver frelst omkring ham/hende. Opleve Guds overnaturlige ledelse, f.eks. at blive ledt hen til mennesker som er åbne for evangeliet, eller ved mirakuløst at få det rigtige job. Man kan opleve, at mennesker man beder for, bliver helbredt. Man kan opleve Guds overnaturlige velsignelse på det økonomiske område. Man kan opleve overnaturlig beskyttelse overfor ulykker. Man kan opleve et menighedsliv, som "syder og koger", og hvor nye bliver lagt til, og hvor der er rigeligt med opgaver. osv.
Vi kan være uenige om f.eks. brugen af nådegaverne og det karismatiske. Men vil du ikke være enig i, at man bør kunne leve et spændende og indholdsrigt liv som kristen, som går udover det at man opdrager sine børn, eller går trofast på arbejde hver dag???
Jeg forstår, at man i tørre eller svære tider skal holde fast i sine kristne pligter. Omvendt bør man vel ikke få det til at fremstå, som om det er idealet af at være kristen...
Jesper
Hej igen Magnus,
Jeg kan sagtens følge dig. Vi er ikke alle kaldet til at bringe evangeliet til Saudi Araberne. :)
Men nogen er sikkert. Faren er, at vi siger, vi gør, hvad vi er kaldet til - når vi i virkeligheden har et potentiale, der er langt større.
Men på den anden side, ja, så kan man også frygte, at mange går rundt med dårlig samvittighed, som egentlig ikke burde have det, fordi de også gavner Gud, selv om de ikke er missionær i Afrika.
Jeg tror også, vi er vældig enige.
Send en kommentar