tirsdag, maj 30, 2006

Sakramentsfornægtelse Del I

Hvilke fornægtelser følger af sakramentsfornægtelsen? Del I. Dåbsfornægtelse:


Drejer forholdet mellem lutheranere og andre protestanter sig alene om sakramenterne, eller er der er også her en dyb sammenhæng i læren, så falsk lære om sakramenterne også medfører falsk lære i andre spørgsmål.

Lad os begynde med dem, som benægter dåbens genfødende kraft, her specielt dem, som ikke vil døbe børn(baptister, pinsefolk etc.). Argumenterne er som regel, at børn ikke kan tro, at de ikke har brug for at blive døbt, og at dåben ikke frelser.

Hvilke dogmer benægtes hermed? Her er et bud:

  1. Arvesynden, herunder både menneskets trælbundne vilje, som gør, at det af naturen er Guds fjende, samt arveskylden, at alle mennesker af naturen allerede er under Guds dom og vrede, fordi de har arvet Adams skyld. Begge sider af arvesynden læres utallige steder i Den Hellige Skrift, t.eks. Joh 3(specielt vers 5 f.), Rom 5,12f og Ef 2,1-3. Disse to sider af arvesynden benægtes, når man benægter børnenes behov for dåben, og når man gør dåben til en blot ydre bekendelseshandling, som mennesket udfører frem for et nådemiddel, hvorigennem Gud frelser og genføder.

  2. Nådemidlernes kraft, dvs. Guds ords kraft til at skabe troen og uddele syndernes forladelse og Helligånden. Nådemidlerne, her specielt dåben, gøres til gerninger, mennesket gør for at tjene Gud frem for Guds nådemidler til at frelse mennesket. Troen selv bliver en lovgerning og ikke en tom hånd, som modtager syndernes forladelse i Kristus. Oplevelser eller ens egne gerninger bliver til nådemidler. Denne benægtelse af nådemidlernes kraft bunder dybest set i en fornægtelse af:

  3. Inkarnationens fulde konsekvens, nemlig at de to naturer i Kristus er fuldt forenet i en person og dermed delagtige i hinandens egenskaber og gerninger. Foragten for det ydre ord og ydre midler, såsom dåb og nadver, bygger på et filosofisk princip om, at det endelige ikke kan rumme det uendelige. Den yderste konsekvens af dette princip er, at Jesu to naturer ikke kan være fuldt ud forenet og at ApG Dermed tager fejl, når den hævder, at det blod, som blev udgydt på korset var Guds blod.

  4. Retfærdiggørelsen, d.e. Frelsen, af nåde alene, for Kristi skyld alene, gennem troen alene. Den artikel, hvormed kirken står og falder, bringes i fra, når dåbens kraft fornægtes, fordi troen gøres til en god gerning, som sker af delvis fri vilje, og er dermed ikke mere blot et modtagelsesredskab for tilgivelsen i Kristus. Når inkarnationens konsekvenser benægtes, undermineres den objektive side af retfærdiggørelsen, nemlig, at Kristus har forsonet Guds vrede fuldt ud og erhvervet os en evig retfærdighed, for hvis Kristi blod ikke er Guds blod, hvordan kan det så betale for alle verdens synder og forsone den evige Gud selv, hvis retfærdighed er evig og absolut. Når nådemidlernes kraft benægtes, gøres troen usikker. Hvis ikke syndernes forladelse reelt tilbydes og gives gennem ydre midler, er vi tvunget til at se ind i os selv efter tegn på vores frelse, hvilket fører til loviskhed og fortabelse.


Er disse dogmer blot mindre spørgsmål. Nej, som vist, medfører de, at den artikel, hvormed kirken står og falder, bringes i fare. Dermed bringes troen i fare og mennesker går fortabt!

Vi mennesker kan ikke se, hvem der har en sand tro, og der kan meget vel være sandt troende i vranglærende kirkesamfund, men vi kan og skal bedømme enhver lære og lærer på grundlag af Den Hellige Skrift, og sakramentsfornægtelse er falsk lære, som medfører, at mennesker går fortabt. Derfor skal den bekæmpes og derfor fordømmes den i vor lutherske bekendelse!

tirsdag, maj 23, 2006

Citat fra Hamann "On Being a Christian" om at være luthersk

Sætningen "Jeg er lutheraner fordi jeg er en kristen" hævder, (1) at den kristne tro er klart åbenbaret, (2) at den kan begribes og forstås, (3) at den kan udtrykkes, læres og bekendes klart og (4) at dette er blevet gjort i traditionel Lutherdom. Det er en yderligere konsekvens af denne overbevisning at fastholde, at overbeviste medlemmer af andre trosretninger vil tænke på præcis samme måde om deres syn på det kristne budskab -og, idet de tænker sådan, vil forkaste de af mine synspunkter, som er specifikt lutherske. Det er kun for sådanne personer, som tager deres eget og dé kristnes syn alvorligt, som er uenige med dem, jeg har rigtig respekt. Den store fjende af den sande kristne tro er kompromis og tolerance, den indstilling, at vi alle har ret -som om det vigtige ikke er at være luthersk, men at være kristen uden nogen trosretnings bekendelse.
(egen oversættelse)
Hamann, Henry 1998: On Being a Christian -A personal Confession. p. 11-12

mvh. Magnus

mandag, maj 22, 2006

Enhedsdokument

Her er et læredokument fra den evangelisk-luthersk Frikirke i Danmark samt tre nordiske lutherske frikirker, som klart og enkelt fremstiller den lutherske tro og lære også overfor nyere kirkelige tendenser.

fredag, maj 19, 2006

emergent church

Pless kommer her ind på dette nye skud på den evangelikale kirkevækstsstamme og tager det under luthersk behandling:

www.ctsfw.edu/events/symposia/papers/sym2006pless.pdf

alle veje fører til Rom

Rolf Preus beskriver her, hvordan både den Romersk-Katolske kirke og evangelikalismen er en fare for lutheranere idag, og hvordan evangelikalismen til sidst leder mennesker til Rom. God og relevant artikel.
Roman Catholicism or Evangelicalism

luthersk ortodoksi eller moralisme

Den brede folkekirke tror ikke længere på Guds lov. Dette reagerer den såkaldte kirkelige højrefløj samt diverse frikirker imod, ligesom de i gamle dage reagerede mod liberalteologien, som mente, at kristendom blot handlede om moral og ikke om den i biblen nedfældede lære om Guds frelse.
Men tror den kirkelige højrefløj og de ikke-lutherske frikirker på mere end lovens anden tavle i dag. Folkekirkens højrefløj reagerer voldsomt mod velsignelse af homofile og andet moralsk forfald, men samtidigt har man stort set intet hørt om Leuenbergkonkordien, en fælleserklæring mellem reformerte og lutherske kirker, som blev underskrevet for lidt over fem år siden af Folkekirken(se http://www.vivit.dk/evangelisk-luthersk/leuenbergkonkordien.html). Det kunne tyde på, at man er mere interesseret i moral end i den bibelske og lutherske lære.
Derfor kan man også samarbejde mere og mere i f.eks. Evangelisk Alliance. Det, der forener er jo ikke lovens første tavle, læren om Gud, men dens anden tavle, moralen. Det er den fælles fromhed og ikke Guds ord, der forener. Man tror man kan se, hvem der er kristne, og så slutte, hvad kristendom er. Men det eneste vi kan vide sikkert, er hvad sand kristen lære er. Hvem der er sande kristne kan vi aldrig vide sikkert.

mvh. Magnus Sørensen

torsdag, maj 18, 2006

Pietismens kendetegn

Kennzeichen des Pietismus
På den tyske Immanuel-Gemeindes hjemmeside er en udemærket oversigt over pietismens kendetegn, hvor man ser livet som stående over læren og dermed sætter lovens anden tavle over den første.

Velkommen

Velkommen til min nye blog.
Jeg vil her formidle evangelisk-luthersk kristendom og kommentere kristendom i DK ud fra et evangelisk-luthersk synspunkt , sådan som det er skitseret i posten Hvorfor Luthersk.
mvh. stud.theol. Magnus Sørensen

Hvorfor Evangelisk-Luthersk

Hvorfor kalde sig luthersk? Nogen gange bliver man beskyldt for at sætte Luther over Skriften, hvis man kalder sig evangelisk-luthersk. Eller man beskyldes for at ville tage patent på sandheden. Der er jo forskellige fortolkninger, så derfor kan man ikke vide hvem, der har ret, hævdes det.

Hvorfor opkalde sig efter et menneske?
Guds folk i det Gamle Testamente var opkaldt efter mennesket Israel. Judæerne var opkaldt efter Juda. Der er altså intet problem i at opkalde sig efter et menneske.

Hvorfor kalde sig luthersk?
Fordi Luther og den lutherske reformation genopdagede evangeliet, som havde været undertrykt af Romerkirken, den sande antikrist, i århundreder; evangeliet om, at Gud retfærdiggør og tilgiver os alene for Kristi stedfortrædende gernings skyld gennem troen alene, når Gud ved sit ord og sine sakramenter giver troen på, at vi tilgives for Kristis skyld. Romerkirken fordømte og fordømmer stadig dette herlige evangelium om syndernes forladelse af nåde alene og Pavekirken viser derved, at den er den sande antikrist. Romerkirken fornægter desuden at Biblen, Guds ord, er klar og tilstrækkelig i alle lærespørgsmål, men hævder i stedet at paveembedet og traditionen er nødvendig til at afgøre lærespørgsmål. Herimod hævder den Lutherske Kirke at Skriften er klar og tilstrækkelig til at afgøre alle lærespørgsmål, og at bekendelserne kun er udtryk for afsigelse af læredomme over falsk lære med henvisning til klare skriftsteder. Derfor må man udskille sig fra antikristen, som sidder i kirken og udgiver sig for at være Gud, også gennem navnet evangelisk-luthersk.

Men hvorfor ikke bare kalde sig protestant eller evangelisk så? Fordi udtrykket protestantisme også bruges af reformerte og evangelikale kirker(baptister, pinsekirker, metodister etc.), som godt nok ikke direkte fornægter retfærdiggørelsen gennem troen alene, men underminerer den, når de gør troen til en gerning(en beslutning om at tage imod Jesus/følge ham), når de fornægter nådemidlernes kraft(f.eks. dåbens genfødende kraft samt at nadveren virkeligt er Jesu legeme og blod) samt når de benægter andre vigtige trosartikler(såsom arvesynden, den trælbundne vilje etc.). Desuden fornægter de også skriftens klarhed og tilstrækkelighed, når de bruger fornuften som dommer i lærespørgsmål(dåbslæren, nadverlæren, især de reformerte), oplevelser og såkaldte nye åbenbaringer(pinsefolk og andre karismatikere) eller den laveste fællesnævner mellem folk, hvis formhed man anerkender(alle tværkirkelige, både ikke-lutherske og såkaldte lutherske i folkekirken, som gerne arbejder sammen med evangelikale).

Det er altså dybest set alle ikke-lutherske kirker, som stoler på mennesker i stedet for Skriften.

At fastholde navnet luthersk handler netop om tillid til skriften, dens klarhed og tilstrækkelighed, på trods af de mange menneskelige meninger, som er årsag til de mange kirkesamfund. Det er provokerende at sige, men det er sandt, at den lutherske lære kan bevises endeligt og entydigt ud fra skriften som den eneste sande lære. Alt, hvad der strider imod den lutherske lære, strider mod biblen, fordi den lutherske lære ikke er andet end en fastholdelse af den bibelske lære mod alle vranglærere.


Der er derfor grund til at fastholde navnet evangelisk-luthersk og gøre det med glæde, selvom man bliver beskyldt for hovmod. Ydmyghed består nemlig ikke i at underordne sig menneskers meninger eller laveste fællesnævner mellem disse, men i at underordne sig Guds klare ord i tro og lydighed. At hævde at Guds ord er uklart, fordi der er mange forskellige meninger, er ikke ydmygt, men at sætte menneskers meninger over Guds ord, ligesom Romerkirken sætter Paveembedet over Guds ord.

Hermed min første blogpost, som lægger linjen for denne blog.

Magnus N. Sørensen